Rundt gulvtæppe, som er hæklet i flere farver, hvilket danner et spændende mønster, da der samtidig også bruges forskellige hækleteknikker.
Gulvtæppet hækles rundt ved at starte i midten og hækle rundt derfra ved brug af fastmasker og forskellige stangmasker. Hvis du kan teknikkerne, kan du sagtens være med og hækle dig et flot gulvtæppe til dit hjem. Diameteren bliver omkring 75 cm.
Garnet, som du skal bruge, er det bløde og slidstærke Mayflower Cotton 8/8 Big, som er den tykkere udgave af det klassiske bomuldsgarn 8/4. Du får derfor et dejligt fast og solidt gulvtæppe, da garnet har en fast struktur og derfor holder formen godt i lang tid. Farverne forbliver også flotte i lang tid, og du kan tilmed vælge imellem en masse fine farver. Til denne version er der brugt fem forskellige farver, men det er helt op til dig, om du vil bruge endnu flere eller holde tæppet mere neutralt i bare én farve.
OBS: Det oprindelige design er lavet i farver, som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning har vi valgt farver, som minder om de udgåede. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.