↩️ 100 dages returret

🚚 Fri fragt ved køb over 399 Kr

🧶 Mere end 73 års ekspertise i garn

Bomuldsgarn

(8 produkter)

Bomuldsgarn var Mayflowers oprindelige speciale, og hvis din bedstemor strikkede med bomuldsgarn i sin ungdom, så har hun med garanti haft garn fra Mayflower mellem hænderne. I dag har vi udvidet vores sortiment, men vores bomuldsgarn har stadig samme høje kvalitet.

Siden Mayflowers spæde begyndelse for 70 år siden har vi udvidet vores sortiment i bomuldsgarn betragteligt. Vi har fået større fokus på bæredygtighed og har fx fået garn med GOTS-certificering. Dette internationale certifikat attesterer bl.a., at Mayflower tager et miljømæssigt ansvar, og at der samtidig også er taget socialt ansvar i form af gode arbejdsforhold igennem hele forsyningskæden.

Bomuldsgarn er en fantastisk garnkvalitet, som både er slidstærk og blød. Derudover er bomuld også et organisk materiale, hvilket giver en fremragende åndbarhed. Bomuldsgarn er især perfekt til sommertøj, da bomuld ikke varmer særlig meget. Til gengæld er det fremragende til at lede varme og sveddampe væk fra kroppen, så du også føler dig godt tilpas på meget varme dage. 

Når der skal hækles, er bomuldsgarn ofte det foretrukne valg. Det er en meget fast garntype, som nemt kan holde formen, hvis du for eksempel vil hækle en bamse. Samtidig træder de enkelte masker tydeligt frem i bomuldsgarn, hvilket kan gøre hækleprojektet nemmere at overskue. 

Se som

  • Mayflower

    Cotton Junior 8/4

    100% Bomuld

    18,00 DKK
    +36
  • Mayflower

    Cotton 8/4

    100% Bomuld

    Fra 9,00 DKK
    +93
  • Just Cotton 8/4 10-pak
    20 Farver
    Spar 40%

    Mayflower

    Just Cotton 8/4 10-pak

    100% Bomuld

    60,00 DKK 100,00 DKK
    +16
  • Mayflower

    Cotton 8/8 10-pak

    100% Bomuld

    240,00 DKK
    +19
  • ANYDAY Cotton 8/4 Colorbag 10-pak ANYDAY Cotton 8/4 Colorbag 10-pak
    Kun hos Mayflower

    Mayflower

    ANYDAY Cotton 8/4 Colorbag 10-pak

    100% Bomuld

    140,00 DKK
    +8
  • ANYDAY Cotton 8/4 10-pak ANYDAY Cotton 8/4 10-pak
    Kun hos Mayflower

    Mayflower

    ANYDAY Cotton 8/4 10-pak

    100% Bomuld

    140,00 DKK
    +32
  • Mayflower

    ANYDAY Cotton 8/4 Print Colorbag 10-pak

    100% Bomuld

    150,00 DKK
  • Mayflower

    Alexandria

    100% Bomuld

    29,00 DKK
    Pris per stk580,00 DKK /kg
    +28

Bomuldsgarn anvendes ofte til sommerstrik- og hækling, men det er faktisk en garnkvalitet, som kan bruges hele året rundt. 

Bomuld er især kendt for at være åndbar, slidstærk og nem at vaske, men derudover er det også én af de mere budgetvenlige garntyper. 

I denne tekst kan du finde alle de vigtigste informationer om bomuldsgarn. Vi taler om fordele og ulemper ved bomuldsgarn, de bedste projekter og ikke mindst, hvordan du får det bedste resultat med garntypen. 

 

Introduktion til bomuldsgarn

Bomuldsgarn spindes af bomuldsfibre og er den mest anvendte type af plantefibre i garn- og tekstilproduktionen. 

Kvaliteten af bomuldsgarn afhænger især af fiberlængden på bomulden. Jo længere bomuldsfibre, des stærkere, blødere og jævnere garn kan man producere. 

Selve bomuldsfibrene består stort set af ren cellulose, men bomuld indeholder også nogle få procent voks og fedt. 

 

Økologisk bomuldsgarn

Økologisk bomuldsgarn fortjener et afsnit for sig selv, for det er en type af garn, som er mere og mere efterspurgt i dag. Samtidig stilles der overraskende høje krav til denne type af garn, og mange bliver overrasket over, hvor omfattende godkendelsen er. 

Mayflower forhandler blandt andet garn med GOTS-certificering. Her stilles der naturligvis krav til, at garnet bliver produceret af økologisk bomuld, men kravene er faktisk langt mere vidtrækkende. Der er store krav til hvordan bomulden dyrkes , naturligvis helt uden brug af pesticider. 

Med en GOTS-certificering stilles der også høje krav til selve produktionen. Spildevand skal for eksempel minimeres og behandles forsvarligt, og der stilles ligeledes strenge krav i forhold til tilladte farvestoffer og lignende. 

Sidst, men ikke mindst, er der også krav om ordentlige arbejds- og lønforhold igennem hele produktionskæden, og der tages således også et socialt ansvar. 

 

 

Bomuldsgarnets egenskaber

Som alle andre garntyper har bomuldsgarn både sine egne fordele og ulemper. Derudover har bomuldsgarn også en række egenskaber, som ikke nødvendigvis hører ind i én af de to kategorier.

Bomuldsgarn er eksempelvis ikke specielt varmeisolerende, da bomuldsfibre er mere flade og ikke har den samme fyldighed som varmere fibre. Denne egenskab er en klar fordel, hvis du gerne vil lave sommertøj, mens det kan være svært at få vintertøj varmt nok. 

 

Fordele ved bomuldsgarn

  • Slidstærkt
  • God absorberingsevne
  • Budgetvenligt
  • Kan vaskes ved høje temperaturer
  • Kompakt struktur

 

Ulemper ved bomuldsgarn

  • Krøller nemmere end eksempelvis uld
  • Mindre elasticitet

 

Som du kan se ovenover, har bomuldsgarn mange egenskaber, og det er vigtigt at huske disse egenskaber, når du vælger et projekt. 

 

Gode projekter med bomuldsgarn

Bomuldsgarnets kompakte struktur er én af dets største fordele, men det kan også give udfordringer, da denne egenskab også giver en begrænset elasticitet. Det er vigtigt at være opmærksom på disse faktorer, når du vælger et projekt med bomuldsgarn – uanset om du hækler eller strikker. 

 

Løstsiddende sommertøj 

Eftersom bomuldsgarn ikke er specielt varmeisolerende, er det perfekt til sommertøj. Den manglende elasticitet betyder dog, at du bør undgå at strikke stramtsiddende tøj.

Uldfibre har stor elasticitet, og det betyder eksempelvis, at en stramtsiddende sweater kan forme sig efter kroppen og stadig vende tilbage til sin oprindelige form, når du tager sweateren af. Til sammenligning mangler bomuld elasticitet, og derfor ender det nemt med at beholde en skæv facon, hvis det bliver trukket ud af form, mens du har det på.

Dette problem opstår ikke med mere løstsiddende sommertøj, og det behøver heldigvis kun have et par centimeters positive ease for at holde sig pænt.

 

Interiør

Der er endeløse muligheder for at lave strikket og hæklet interiør med bomuldsgarn. For eksempel pudebetræk, clutches, små tasker til tablets eller telefoner, bordskånere, grydelapper, bogmærker, hæklet julepynt, amigurumi eller noget helt sjette. 

Bomuldsgarn er fremragende til interiør, da det holder sin form og er slidstærkt. Samtidig kan bomuldsgarn fås i alle regnbuens farver, så det er nemt at finde en nuance, som passer til netop dit projekt. 

 

Bamser

Bamser er ét af de suverænt mest populære projekter med bomuldsgarn, og hér kommer garnets manglende elasticitet dig faktisk til gavn. En bamse i uldgarn kan nemt blive trukket ud af form af fyldets vægt, mens bomuldsgarn vil holde formen bedre. Desuden tåler bamser, strikkede tøjdyr, amigurumi og andet legetøj du selv kan hækle eller strikke, oftest at blive vasket ved tilpas høje temperaturer, hvis du laver det i bomuldsgarn.

 

Karklude og håndklæder

Strikkede karklude eller hæklede køkkenhåndklæder? Der findes ingen garnkvaliteter, som er bedre til karklude og håndklæder end bomuldsgarn. Her udmærker bomulden sig især ved sin slidstyrke og evne til at absorbere væske. Derudover har bomuld også en naturlig evne til at tiltrække smudspartikler. 

En vigtig faktor, når der skal vælges garn til hjemmestrikkede eller hæklede karklude og håndklæder, er også hygiejnehensyn. En karklud kan hurtigt optage mange bakterier, og derfor er det nødvendigt at vaske den ofte ved mindst 60 grader. Mange fibertype kan ikke klare så varm ved vask, men bomuldsgarn klarer det uden problemer. Og hvidt bomuldsgarn kan endda kogevaskes. 

 

Babytæpper og -tøj

Det er også oplagt at hækle eller strikke babytæpper og babytøj med bomuldsgarn, for bomuld er både blødt og nemt at vaske. 

Bomuld er godt til sommerhalvåret, og det kan især være godt til et sommertæppe – eksempelvis til barnevognen. Bomuld har også naturligt en smule mere tyngde end andre fibre, og det kan være meget beroligende for barnet at fornemme tyngden fra tæppet uden at få det for varmt. 

 

Tips og tricks med bomuldsgarn

Når du har styr på bomuldens basale egenskaber, er du helt klar til at komme i gang med dit første projekt med bomuldsgarn. Vi har lige et par gode råd, vi gerne vil give dig med på.

 

Træpinde kan være en fordel

Hvis du strikker med bomuldsgarn, kan du risikere at opleve, at maskerne ikke lægger sig helt så pænt og jævnt som ønsket, og det kan være svært at have en helt ens strikkefasthed. Dette er ikke unormalt, og det skyldes typisk, at bomuldsgarn er mere glat end de fleste animalske fibre.

Hvis du døjer med dette, kan det være en fordel at skifte til træpinde, som hjælper med at holde helt styr på garnet.

 

Hækl eller strik ikke for stramt

Bomuldsgarn er fast i strukturen, og derfor kan det hurtigt blive hårdt for fingre og arme, hvis du hækler eller strikker stramt. 

Når du laver bamser og ikke behøver at overholde en hæklefasthed, bør du øve dig på at hækle eller strikke så tilpas løst, at det er behageligt at sidde med arbejdet mellem hænderne. Hækler du bamser eller amigurumi som kræver fyld, skal du dog være meget opmærksom på at hækle en fast struktur. Dels gør den faste struktur at fyldet ikke ses, men endnu vigtigere er det, at baby ikke kan komme til at pille fyld ud gennem huller i overfladen. 

Hvis du strikker eller hækler tøj i bomuldsgarn, er det nødvendigt at overholde en bestemt strikke- eller hæklefasthed, for at målene på det færdige projekt passer. Hvis maskerne føles stramme, bør du overveje at skifte pinde eller nål til en mindre størrelse, så dine masker kan være løsere, og du stadig kan overholde den rette strikke- eller hæklefasthed. 

 

Vælg et godt begynderprojekt

Bomuldsgarn er forholdsvis billigt, og derfor er der mange begyndere, som gerne vil starte med at øve sig i bomuldsgarn. Bomuld kan dog være en anelse mere udfordrende at arbejde med i starten.

Andre fibre, som eksempelvis uld, har en naturlig elasticitet, som gør det nemmere at få et flot resultat med et jævnt maskebillede. Denne egenskab har bomuld ikke, og derfor vil det være synligt, hvis maskerne ikke strikkes helt jævnt. 

Et godt begynderprojekt med bomuldsgarn kunne være et mere åbent strikkemønster – eksempelvis strik med hulmønster, da små variationer i maskestørrelsen vil blive mindre synlige. 

I forhold til hækling er det ikke så afgørende, om man er erfaren eller ej. Hækling giver et tættere resultat, og derfor vil variationer i maskerne ikke være nær så synlige.

 

Hjælp til vask af bomuldsgarn

Bomuldsgarn er nemt at vaske, hvilket er én af de faktorer, som gør garnet så populært. Her finder du en oversigt over, hvad du skal være opmærksom på, når du maskinvasker bomuldsgarn.

Som det første bør du altid tjekke banderolen, før du vasker bomuldsgarn. I denne guide vil du finde generelle råd, men hvis en banderole siger noget andet, bør du følge den i stedet.

 

Maskinvask af bomuldsgarn

Farvet bomuldsgarn skal almindeligvis maskinvaskes ved 40 ºC eller 60 ºC, mens hvidt bomuldsgarn kan tåle kogevask. 

Når du vasker farvet bomuldsgarn, er det vigtigt, at du ikke vasker det ved en lavere temperatur. Især i starten vil der være risiko for, at en for lav temperatur vil få garnets farver til at løbe. Hvis du kommer til at vaske garnet ved en lavere temperatur, bør du straks gentage vasken ved rette temperatur for at ’låse’ farverne igen. 

Hvis du skal lave karklude, bør du altid vælge bomuldsgarn, som kan vaskes ved 60 ºC af hygiejnemæssige årsager. Ved denne temperatur er du helt sikker på, at alle bakterier bliver fjernet under vask, så karkluden er hygiejnisk at bruge igen. 

 

Vælg det rette vaskeprogram

Der er almindeligvis ikke problemer med at maskinvaske bomuldsgarn, men det kan være en god idé at vælge et program med ekstra skylletid.

Bomuldsgarn har en fremragende sugeevne, og derfor er det ekstra vigtigt at få det skyllet grundigt igennem for at få alle sæberester ud.

I de fleste tilfælde vil bomuldsprogrammet på de fleste vaskemaskiner være tilstrækkeligt. 

 

Lad bomuld liggetørre

Strikket og hæklet bomuldstøj bør liggetørre, så du undgår, at det bliver trukket ud af form.

Vådt eller bare fugtigt bomuldstøj kan nemt blive tungt, og derfor er det ikke en god idé at hænge det op. 

 

Vær opmærksom på krympning

Bomuldsgarn vil gerne trække sig sammen i vask. I gennemsnit skal du forvente, at det krymper med 3-6%. Dette er ubetydeligt, hvis du har lavet karklude eller lignende, men du skal være opmærksom på denne tendens, når du laver bomuldstøj. 

Problemet løses ved at forme tøjet og eventuelt trække det en smule i form, når det skal liggetørre. Husk også altid at vaske din strikkeprøve og måle/tælle på det færdige maskeantal efter vask, så du kan nå at gå op eller ned i pind/når str. inden du starter på dit projekt.

 

FAQ om bomuldsgarn

Herunder finder du nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar om bomuldsgarn.

 

Hvad betyder bomuldsgarn 8/4?

Bomuldsgarn 8/4 angiver tykkelsen og længden på garnet. Her betyder 8-tallet, at garnet er spundet i tykkelse 8, mens 4-tallet fortæller, at det er spundet af 4 tråde.

 

Hvad kan jeg hækle af bomuldsgarn?

De bedste forslag er hæklede karklude, interiør, hæklede tasker og net, clutches. Hæklede ting til baby såsom bamser, babytøj og babytæpper, samt hæklede suttesnore, hæklede barnevognsophæng, en hæklet uro er meget populære. Derudover kan du lave masser af sommertøj som bluser og toppe, og de hæklede bøllehatte også er en favorit.

 

Kan man strikke strømper af bomuldsgarn?

Det er ikke en god idé at strikke strømper af bomuldsgarn, da fibrene mangler elasticitet. Derfor vil du hurtigt får et par løse og slaskede strømper, som hverken er særligt pæne eller behagelig. 

Hvis du skal lave strømper, kan vi anbefale bruge en klassisk strømpegarnsblanding af uld og polyamid. Hvis du gerne vil undgå animalske fibre, bør du lede efter en blanding med fx akryl. 

 

Hvor meget krymper bomuldsgarn?

Bomuldsgarn krymper i snit 3-6% i vask. Hvis du laver tøj i bomuldsgarn, er det en god idé at forme og strække tøjet efter vask, når det skal liggetørre. På den måde kan du undgå, at tøjet også er blevet mindre, når det først tørrer. 

 

Hvilken tykkelse skal bomuldsgarn have til karklude?

Den mest almindelige anbefaling er at bruge bomuldsgarn 8/4 til strikkede karklude. Du kan også sagtens bruge bomuldsgarn 8/8, hvilket vil give dig tykkere og kraftigere klude med større sugeevne. Tilsvarende vil det dog også blive sværere at vride de tykke klude op, og derfor foretrækker de fleste at bruge bomuldsgarn 8/4.

Køb billigt bomuldsgarn online hos Mayflower

Hos Mayflower finder du altid et stort og varieret udvalg af bomuldsgarn i mange forskellige varianter. Du finder blødt bomuldsgarn i den højeste kvalitet, som kan bruges til alle de sjove strikke- og hækleprojekter, som du går og drømmer om. Og det bedste ved det hele er, at du altid er garanteret gode priser, når du køber Mayflower bomuldsgarn på vores webshop. 

På webshoppen kan du også ofte få garn på udsalg, hvilket gør priserne endnu bedre. Ved at følge med her på siden kan du finde rigtig gode tilbud, hvor du kan spare mange penge på garn i høj kvalitet. Vores udsalg og gode priser giver dig mulighed for at eksperimentere med forskellige farver og teksturer uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Dertil er det altid nemt og bekvemt at shoppe garn hos os, da du kan gøre det hele online i god ro og mag hjemme fra din sofa. På webshoppen får du adgang til vores store udvalg af bomuldsgarn 24 timer i døgnet året rundt, og da vi leverer lige til døren, slipper du også for at bruge tid på både ventetid i butikken og på transport.