277 v.1.0 Slipover og jumper til børn

Fint retrosæt til både piger og drenge med henholdsvis en jumper og en slipover. Begge har dekorative mønstre, hvor du kan vælge at bruge flere forskellige farver for et spraglet udtryk, ligesom du ved brug af bare én eller to farver får et mere roligt udtryk.

Både slipover og jumper strikkes nedefra og op i glatstrik. Begge har ribkanter forneden, ved ærmekanterne og halskanten.

Begge strikkes i bomuldsgarnet Mayflower Cotton 8/4, som giver et flot og fast resultat, der holder formen godt. Bomuldsgarn er åndbart og bliver ikke for varmt, og det er derfor godt til beklædning som disse designs. Bomuldsgarn er desuden nemt at holde, da det kan holde til maskinvask.

OBS: Garnmængden er kun til at lave det ene design med. Ønsker du at lave både jumper og slipover, skal du derfor købe den dobbelte mængde garn.