LB13 v.1.0 Julemanden Julle

Mit navn er Julemanden Julle. Det er mig der kommer med gaver til alle de artige børn juleaften. Jeg har altid travlt i værkstedet sammen med nisserne, hvor vi er ved at gøre de mange gaver klar til juleaften. Jeg er gift med Julemor Juliane, som laver den mest fantastiske risengrød – som jeg tit kommer til at spise lidt for meget af. Juleaften spænder jeg Rudolf for slæden og flyver ud i hele verdenen med gaver til alle de søde børn. Jeg vil elske at flytte ind hos dig, hohoho.

Den hæklede julemand er lavet i den fine Mayflower Hit-Ta-Too. Mayflower Hit-Ta-Too er en 100% acryl kvalitet, som fås i et bredt farvespekter. Det perfekte garn til små fine julefigurer.

Julemanden Julle er en del af jule-tøjdyrsserien under Little Bits, og er ligesom sine venner blevet designet for Mayflower af Josefine fra Minkreativeverden.dk.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Hit-Ta-Too, hvor den hvide, sorte, grå og gule farve er udgået af sortimentet. Som erstatning for den hvide, sorte og grå farve anbefaler vi Farmers Yarn Acrylic, som stort set har den samme strikkefasthed. Derudover har vi brugt Mayflower Cotton 8/4 som erstatning for den gule farve. Vær blot opmærksom på, at du kan få et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.