D74 v.1.0 Halstørklæde med hætte

Halstørklæde med hætte strikket i det lækre luftige bløde garn Mayflower Sky Light og det meget bløde uldgarn fra Mayflower Easy Care.

Dette ungdommelige og smarte tørklæde med hætte er strikket i et meget luftigt garn, som består af 41% alpaka, 41% uld, 18% polyamid. Denne sammensætning gør det yderst let, luftigt og blødt. Mayflower Sky Light løber 300 m pr. 50 gram. Sammen med Mayflower Easy Care, der består af 100 % ren ny uld, og løber 185 m pr. 50 gram.

Det er her strikket i dobbelt tråd for changeringens skyld med én tråd af hver kvalitet.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower New Sky Light fv. 72, som desværre er udgået. Vi synes, at fv. 67 kunne være en fin erstatning. Vær blot opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde de(n) farve(r), som du holder mest af.