Denne hæklede pude har et moderne udseende med sit grafiske mønster. Her kan man virkelig se de alsidige muligheder, som man får ved hækling. Puden er et friskt og anderledes pust.
Hvis du elsker flerfarvet hækling, kan denne pude være et rigtig godt bud på dit næste projekt. Det er et enkelt og overskueligt projekt i forhold til farveskift, og resultatet taler for sig selv. Puden er hæklet i det bløde og fyldige Mayflower Easy Care Big, som er spundet på ren uld.
Der er masser af valgmuligheder, når det kommer til farvesammensætning. Da nogle af farverne, der er brugt til den oprindelige pude, er udgået fra vores sortiment, har vi erstattet med farver, der minder om de udgåede. Det er også muligt selv at lave din egen farvesammensætning ved at udskifte farverne neden under.
Puden har knapper på bagsiden, så det hæklede betræk nemt kan tages af monteringspuden og rengøres. Easy Care Big kan sagtens tåle både maskinvask og tørretumbling.