🚚 Fri fragt ved køb over 399 Kr

🧶 Mere end 73 års ekspertise i garn

Mayflower

Made for makers

Mayflower er skabt for skabere. Uanset om du hækler til børnebørnene eller strikker til modebloggen. Om du er nybegynder, ekspert, julefanatiker, feinschmecker, bedsteforælder eller influencer. Uanset hvilken slags skaber du er, hjælper vi dig med at realisere dine idéer og drømme med kvalitetsgarn i alle prisklasser og opskrifter skabt på baggrund af 73 års erfaring. 

Uanset om du strikker til børnebørnene eller modebloggen

Alle strikkere og hæklere er forskellige. Og heldigvis for det. For på den måde inspirerer vi hinanden med designs, teknikker og løsninger, som vi ikke selv havde drømt om.

Om Mayflower

Mayflower begyndte at forhandle garn i 1951, og mange kan huske vores dejlige bomuldsgarn som ’det med skibet’. Garnets høje kvalitet blev hurtigt bemærket, og Mayflowers bomuldsgarn blev derfor det foretrukne valg i mange hjem.

Siden dengang er sortimentet vokset betragteligt og inkluderer i dag alverdens garntyper, men vi har selvfølgelig bevaret det samme fokus på høj kvalitet for fortsat at være det fortrukne valg, når der skal hækles og strikkes. 

Kvalitetsgarn til enhver pris. For enhver pris

Uanset om du går på opdagelse i vores eksklusive Mayflower Premium-serie eller vores prisvenlige Mayflower Anyday-serie, er du sikker på at få god kvalitet. Vi samarbejder med de bedste leverandører og spinderier i verden, og vores fagligt stærke garneksperter håndplukker hver enkelt parti garn. 

73 års erfaring. Det er nøglen til bedre garn

Som én af Danmarks ældste garnproducenter med stor erfaring og ekspertviden inden for garn er vi selv skabere i både krop og sjæl. Vi ved, hvor mange kræfter og hvor megen tid du dedikerer til dit hækle- eller strikkeprojekt. Derfor dedikerer vi selv alle vores kræfter til at skabe den højeste garnkvalitet til dig.