Denne lækre sweater er strikket med ekstra vidde, hvilket giver den en løs pasform. Der er anvendt fem forskellige farver til sweaterens striber, som komplimenterer hinanden flot.
Opskriften er relativt enkelt, og selv nye strikkere kan kaste sig over den. Sweaterens for- og bagstykke er strikket hver for sig, og de flotte farveskift er med til at gøre strikkeprojektet endnu mere spændende, når du løbende kan følge med i, at mønsteret tager form.
Sweateren er strikket i Mayflower Super Kid Silk, som består af 76% mohair og 24% silke. Denne garnkvalitet er især kendetegnet ved sit luftige og fluffy udseende. I denne opskrift er der strikket med dobbeltgarn, hvilket giver en smule mere fylde og varme.
Den enkle pasform er med til at understrege sweaterens enkle look. Dette er et bevidst valg, da fokus i stedet skal være på sweaterens flotte farver. Mayflower Super Kid Silk fås i mange forskellige nuancer, så du har også gode muligheder for at eksperimentere med dine egne farvekombinationer.
OBS: I det oprindelige design er der brugt en farve, som desværre er udgået. Vi har derfor erstattet fv. 40 med fv. 39, som minder om den udgåede farve. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.