1783 v.1.0 Stribet sweater i blokstriber

Mayflower har efterhånden rigtig mange forskellige strikkeopskrifter, hvor der anvendes et væld af forskellige strikketeknikker. Alligevel må vi ikke glemme at sætte pris på de helt enkle teknikker, for en retstrikket sweater som denne kan også være ufatteligt smuk. Især når man kombinerer den nemme teknik med smukke farver.

Sweateren er strikket med brede blokstriber i fem forskellige og flotte farver. Den er ikke strikket på rundpind, og derfor skal der bare strikkes frem og tilbage med retmasker. Det gør denne opskrift meget begyndervenlig, og den kan være et oplagt valg, hvis du gerne vil strikke din første sweater.

Sweateren er strikket i Easy Care Classic, som er 100% ren uld. Easy Care Classic er én af vores mest populære garner, da det er kvalitetsgarn til en god pris. Derudover kan garnet både maskinvaskes samt tørres i tørretumbler, hvilket er et stort plus i mange hjem. Garnet er lunt og ånsbart og giver en dejlig behagelig sweater.

 

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Easy Care Classic fv. 255. Farven er desværre udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi farve. 281, som minder om den udgåede farve. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.