C1 v.1.0 Julie slipover

Julie slipover er et skønt design med masser af detaljer. Målet var at skabe en pæn og behagelig slipover med en visuelt interessant struktur i ribmønster. Derudover er slipoveren også designet med en ekstra høj hals og slidser i siderne, hvilket giver den helt rette balance mellem varmende komfort og bevægelsesfrihed.

Opskriften er strikket i én tråd Mayflower New Sky Light og én tråd Mayflower Easy Care Tweed. Tilsammen giver disse to garnkvaliteter en luftig og ekstremt blød blanding, der bl.a. består af uld og alpaka. New Sky Light giver slipoveren et fluffy skær fra den luksuriøse alpaka, mens Easy Care Tweed bidrager med en diskret tweed-effekt.

Du har gode muligheder for at lave en personlig udgave af Julie slipover ved at vælge dine egen yndlingsfarver. Jo større farveforskel, der er mellem New Sky Light og Easy Care Tweed, des mere tydelig vil den melerede effekt blive.

Vil du gerne lave Julie slipover uden tweed-look? Du kan sagtens udskifte Mayflower Easy Care Tweed med den ensfarvede Mayflower Easy Care. De har nemlig samme løbelængde og strikkefasthed.

Slipoveren er strikket oppefra og ned, og den er helt monteringsfri. Samtidig kan du nemt justere længden på vesten, hvis du gerne vil have den længere eller kortere.

Julie slipover er designet af @Minimaknit for Mayflower.