1777 v.1.0 Damesweater med zigzagmønster

Denne smarte sweater formår både at være enkel og bemærkelsesværdig med sit flotte zigzagmønster, som går igen på hele sweateren. Garnkvaliteten gør sweateren velegnet til helårsbrug, hvilket blandt andet understreges af de flotte trekvartærmer. 

Sweaterens zigzagmønster er både flot og detaljeret, men der er tale om en forholdsvis enkel teknik. Du skal blot have styr på ret og vrang for at strikke zigzagmønsteret, så du behøver ikke at være erfaren strikker for at kunne kaste dig over denne opskrift. 

OBS: Det oprindelige design er strikket i Mayflower Cotton 1, som desværre er udgået. Som erstatning anbefaler vi Mayflower Alliance Fine. Husk altid at lave en strikkeprøve, inden du går i gang med projektet, så du er sikker på, at strikkefastheden og dermed de færdige mål holder. Vær også opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde den farve, som du holder mest af.