131-7 v.1.0 Strikket sweater

Klassisk, strikket sweater til drenge i alderen fra 4-14 år. Dette fine design er lavet med dobbelt tråd, hvilket er med til at skabe en varm og lækker sweater til de kølige aftener. Derudover giver dobbelttråden mulighed for at lave det fineste, melerede udtryk, når du bruger to forskellige farver. 

Designet er lavet med et meget traditionelt udtryk, som med sin korte krave i halsen skaber en dejlig behagelig sweater. 

Sweateren er lavet i Mayflower 1 Class, hvilket er med til at give unikke muligheder ift. farvevalg og sammensætning. Ydermere er Mayflower 1 Class med til at skabe en stærk sweater, som grundet indholdet af polyamid er yderst slidstærk, mens indholdet af uld sørger for, at sweateren er dejlig varm.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower 1 Class fv. 2023 og 2052. Farverne er desværre udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi derfor fv. 20 og 32, som minder om de udgåede farver. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.