137-7 v.1.0 Strikket skørt med bukser

Dette strikkede skørt med bukser er ufatteligt sødt og feminint. Både skørt og bukseben har et diskret hulmønster i bunden. Skørtet er udelukkende til pynt, og derfor har det også været en prioritet, at skørtet ikke skal være så stort, at det kommer i vejen for barnets leg, ligesom det også er behageligt at ligge på.

Strikkede bukser i uld er perfekte til aktive småbørn, som gerne vil have masser af bevægelsesfrihed. De er strikket i Mayflower Easy Care, som er 100% superwash-behandlet uld. Perfekt til babystrik, da garnet er varmt uden at kradse samt åndbart. Samtidig giver uldgarn også god strækbarhed og derfor stor bevægelsesfrihed. Det er desuden også værd at nævne, at Easy Care kan både maskinvaskes og tørretumbles.