582 v.1.0 Babyhjelm, trøje og dragt

Virkelig sødt babysæt bestående af både djævlehue, cardigan og buksedragt. Alle dele er strikket i samme design og stil med striber i forskellige farver.

Buksedragten laves i to dele. Bærestykket strikkes oppefra og ned i striber og med raglanudtagninger, og buksedelen nedefra og op. Efterfølgende sys de to dele sammen.

Cardiganen strikkes nedefra og op i de karakteristiske striber og afsluttes med en ribstrikket knapstolpe.

Djævlehuen strikkes ligeledes nedefra og op og monteres med to bindebånd.

Babysættet skal strikkes i Mayflower Cotton 8/4, som er 100% blød og åndbar bomuld. En kvalitet, som er ikke er for varm og derfor meget god til småbørn, som skal have beklædning, som kroppen kan ånde i. Garnet fås i fine farver, og sættet kan derfor nemt laves til både drenge og piger. Som en ekstra bonus er sættet nemt at holde og vaske, da det uden problemer kan komme i vaskemaskinen.

Alternativt kan du også strikke sættet i det økologiske Mayflower Cotton 8/4 Organic, som er GOTS-certificeret og har samme strikkefasthed og løbelængde.