134-7 v.1.0 Babycardigan

Den sødeste babycardigan med flæser.

Trøjen strikkes i retstrik på tværs fra ærme til ærme. I halskanten slås der til sidst masker op til en retstrikket halskant. På forstykket hækles der flæser direkte på trøjen, hvilket giver en flot og feminin effekt.

OBS: Det oprindelige design er hæklet i Mayflower Cotton 1, som desværre er udgået. Som erstatning anbefaler vi Mayflower Alliance. Husk altid at lave en strikkeprøve, inden du går i gang med projektet, så du er sikker på, at strikkefastheden og dermed de færdige mål holder. Vær også opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde den farve, som du holder mest af.