Er du på udkig efter en flot sweater med retro-look? Så er du kommet til det helt rigtige sted, for her kan du gratis downloade vores bud på en lækker sweater med v-hals, som samtidig også er retro-trendy.
Denne sweater er strikket i Mayflower Cotton Merino, som har en løbelængde på 170 meter pr. 50 gram og består af 50% ren ny uld og 50% bomuld. Sweateren har en bred v-hals, som til gengæld ikke er særlig dyb, hvilket giver en god balance.
Som ekstra detaljer er der også tilføjet to enkle striber til sweaterens ærmer, og der er ligeledes også en stribe ved sweaterens v-hals. Det giver dig mulighed for at vælge to farver til denne sweater, og det er værd at bemærke, at den primært er retro på grund af farvevalget.
Mayflower Cotton Merino fås i mere en 35 forskellige farver, og du har gode muligheder for at designe din egen sweater ved at vælge andre farver. Den behøver for eksempel ikke at være retro, hvis du blot vælger andre farver.