D42 v.1.0 Hæklede påskeæg

Bliv klar til påsken med disse flotte hæklede påskeæg. De hæklede påskeæg passer perfekt som påskepynt på troldegrenen eller på bordet til påskefrokosten. I opskriften er der 5 forskellige varianter. De tre varianter har forskellige mønstre, som med forskellige farver kan udvikle sig til flere hundrede forskellige æg. De to andre er henholdsvis et påskeæg med tulipan og et påskeæg som kylling.

De hæklede påskeæg fra hækleopskriften er lavet i Mayflower Cotton 8/4, hvilket er en super lækker bomuld som fås i over 40 forskellige farver. Dette giver dig unik mulighed for at tilpasse æggene, som du gerne vil. Som supplement til den almindelige Cotton 8/4 kan også bruges Mayflower Cotton 8/4 Organic, hvilket er en økologisk bomuldsgarn.

OBS: Dette design er en del af vores arkivopskrifter. Disse kan være designet i udgåede garnkvaliteter eller på anden måde have mistet aktualitet. Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke kan tilbyde support på opskrifter i arkivet.