Retro fair-isle strik med smukke mønsterborter. Halskanten er høj, ombukket og lukket med knapper og hæklede trenser. Der er indsat skulderpuder (som var et must, da opskriften oprindeligt blev udgivet), disse kan undlades.
De fint afstemte farver gør den elegant og tidløs, men der er uendelige muligheder for at kombinere farverne, dæmpet såvel som vildt.
Opskriften er lavet til den klassiske Mayflower Cotton 8/4 og kan downloades gratis her.
OBS: Dette design er en del af vores arkivopskrifter. Disse kan være designet i udgåede garnkvaliteter eller på anden måde have mistet aktualitet. Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke kan tilbyde support på opskrifter i arkivet.