D90 v.1.0 Solpuden

Med kombinationen af denne opskrift og det bløde, tykke uldgarn Mayflower Easy Care Big får du en lækker, dekorativ pude til dit sofahjørne.

Det flotte mønster, som hækles i ring med fastmasker og pufmasker, giver den hæklede pude det karakteristiske runde mønster, som ligner en sol. Der er god mulighed for at lege med farverne i pudens striber, som det er vist på billede. Du kan også hækle den i blot én farve for et mere ensfarvet look, hvor mønstret stadig vil komme til sin ret og få puden til at skille sig ud i sofaen. Begge muligheder vil give et flot resultat. Særligt, fordi farven på monteringspuden vil kunne ses igennem hullerne i mønstret.

Easy Care Big giver puden den dejlig vamsede struktur, og puden føles lækker og varm at putte sig op af. Er du nybegynder, er solpuden et projekt, som du sagtens kan give dig i kast med.

OBS: Det oprindelige design er lavet i farver, som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning har vi valgt nogle grålige toner, som passer godt sammen. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.