D89 v.1.0 Møllehjulspuden

Denne flotte pude er hæklet med en teknik kaldet mosaikhækling. En spændende og sjov teknik, som giver et meget karakterisisk resultat.

Puden er hæklet i Mayflower Easy Care Big, som er Mayflowers tykkeste uldkvalitet i Easy Care-serien. Ulden gør puden dejligt blød og behagelig at støtte sig op af, ligesom garnet fås i flere skønne farver, hvor du finder flere, der vil passe ind i din egen indretning. Derudover kan garnkvaliteten også maskinvaskes og tørres i tørretumbler, hvis puden skal vaskes.

OBS: Det oprindelige design er lavet i to farver (150 og 198), som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 144 og 199, som minder om de udgåede farver. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.