Accessories

Man oplever virkelig mangfoldigheden indenfor håndarbejde, når man ser på de mange muligheder indenfor strikkede og hæklede accessoires.  Det er her man finder alle de mest kreative idéer, og vi kan næsten garantere, at du også kan blive overrasket og inspireret af de mange forskellige typer af accessoires, som du kan lave en smule garn og strikkepinde eller en hæklenål.

Accessories
Baby
Barn
Dame
Herre
Interiør

Gode strikke- og hækleprojekter for begyndere

Der er rigtig stor variation indenfor hæklede og strikkede accessoires, og det betyder også, at der er stor forskel på sværhedsgraden af de forskellige projekter. Derfor kan accessoires være et oplagt sted at starte, hvis du er begynder.

Som begynder er det en god idé at vælge én af de mindre komplicerede projekter. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal vælge en lille ting, men det er en fordel, hvis der ikke indgår for mange forskellige elementer i projektet. Heldigvis er alle vores opskrifter  gratis, så du kan sagtens kigge lidt på de forskellige muligheder, før du vælger et projekt. Uanset om du er begynder indenfor strik eller hækling, kan hjemmelavede karklude for eksempel være et oplagt og meget nemt projekt.

Hvis du er begynder indenfor hækling, kan du også overveje at lave én af vores enkle bamser. Ved mange af disse bruges der kun fastmasker, og derudover skal du kun have styr på ind- og udtagninger. Samtidig vil du også få øvelse i at læse en opskrift og i at tælle runder.


Gode strikke- og hækleprojekter for øvede

Som nævnt er der rigtig stor variation i sværhedsgraden på hæklede og strikkede accessoires, så du kan også sagtens finde et egnet projekt, hvis du er øvet.

Til de mere øvede indenfor hækling og strik, kan vi varmt anbefale vores opskrifter på tæpper og sjaler. Mange af disse bliver lavet med flotte mønstre, hvilket er med til at gøre projektet mere spændende og udfordrende.