🚚 Fri fragt ved køb over 399 Kr
🧶 Mere end 73 års ekspertise i garn
Hvis du overvejer at kaste dig over et stort hækle- eller strikkeprojekt, så skal du måske overveje at lave et tæppe. Projektet vil med garanti give dig mange timers underholdning, og derudover får du også et særdeles brugbart produkt, når tæppet er færdig.
Håndlavede tæpper fås i mange forskellige størrelser, så du kan vælge alt fra at lave et babytæppe og op til at lave et tæppe til en dobbeltseng. Størrelsen er dog langtfra den eneste vigtige beslutning, som du skal træffe, for du skal også vælge type garn. Garnkvaliteten har stor betydning for det færdige resultat, så det er et valg, der skal overvejes nøje.
Uldtæpper er meget varme, hvilket gør dem perfekte til vinterkulde. De kan både bruges indenfor til hygge i sofaen, og hvis du strikker eller hækler et babytæppe i uldgarn, vil det også være helt perfekt til at bruge på kolde dage, hvor barnet sover udenfor i barnevognen.
Til sammenligning vil et bomuldstæppe ikke være nær så varmt, men det har til gengæld en vis tyngde. Det gør bomuldstæpper til gode sommertæpper, og det er især velegnet til småbørn, som kan føle at tæppets vægt er beroligende. Bomuldstæpper har også den store fordel, at de kan maskinvaskes ved høje temperaturer, hvilket er en fordel i forhold til hygiejnen, hvis der er tale om et babytæppe.
Sidst, men ikke mindst, kan du også overveje at lave et tæppe i en garnkvalitet, som er en blanding af uld og bomuld. Her får du gode kvaliteter fra begge materialer, hvilket kan være det rette valg, hvis du gerne vil have et tæppe, som kan bruges hele året rundt.
Hos Mayflower finder du et bredt udvalg af opskrifter på hæklede og strikkede tæpper. Et udvalg af vores opskrifter er gratis, og du er velkommen til at downloade dem. Du er også meget velkommen til at dele opskrifterne med andre, som måske kunne have interesse i dem.
Vi udvider løbende vores udvalg af opskrifter, så sørg for at være opmærksom på nyheder, som du måske kan have glæde af. Garnet til vores opskrifter kan købes hos én af vores mange forhandlere, som er fordelt ud over hele landet. Vores garn kan desuden også købes i adskillige webshops, hvor du kan få leveret garnet til døren.
Når du overvejer at lave et tæppe i hæklegarn, er der mange muligheder. Uanset om du drømmer om et blødt babytæppe, et hyggelig plaid til sofaen, et farverigt hæklet gulvtæppe eller et hæklet slumretæppe, har vi opskrifter, der kan hjælpe dig med at realisere dine idéer.
Forestil dig at hækle et babytæppe, som giver en nyfødt en blød og varm omfavnelse, eller en plaid, der bringer ekstra hygge til din stue og gør hver aften lidt mere speciel. Du kan lave et hæklet tæppe med vores opskrift i enkelte farver, hvis du værdsætter et minimalistisk design. Vi tilbyder også hækleopskrifter på tæpper i multifarver, som giver dig mulighed for at lege med nuancer og mønstre. Gør dit hækleprojekt til en fornøjelse med vores opskrifter på hæklet tæpper, og husk at være tålmodig.
Når du leder efter en gave, der vil varme modtagerens hjerte, er et strikket tæppe en oplagt gaveidé. Forestil dig det glade smil, når en ven eller et familiemedlem åbner en gave og finder et håndlavet tæppe. Det giver et personligt touch, som gør gaven ekstra speciel for modtageren.
Tæpper til stuen eller sengen bliver mange glade for. Du kan hækle et tæppe, der matcher sofaen eller stuens farver. Vi har mange garnfarver, du kan vælge imellem. Et hæklet tæppe vil ikke blot pynte, men også være en kærkommen gave, som modtageren kan bruge til at varme sig med. For dem, der snart skal være forældre, er et babytæppe den perfekte barselsgave. Det bløde og varme tæppe vil ikke kun være praktisk til at holde den lille ny varm, men også velegnet til leg.
Når du kigger på opskrifter og skal vælge størrelse til dit tæppe, er det vigtigt at overveje, hvad tæppet primært skal bruges til. Hos os finder du et væld af strikkeopskrifter, der dækker både små og store tæpper, så du kan vælge en opskrift på hæklet tæppe, der bedst opfylder dine behov. Fra det lille, men praktiske tæppe på 65x85 cm, som er ideelt til at holde den lille varm i barnevognen eller som et mindre gulvtæppe. Et hæklet slumretæppe med en opskrift i målene 170x215 cm giver derimod mulighed for at dække hele sengen eller sofaen. Til gulvtæpper anbefaler vi ofte at bruge tykkere bomuldsgarn som Mayflower Cotton 8/8, der er en tykkere udgave af det klassiske bomuldsgarn 8/4.
Når du kaster dig ud i strikke- og hækleprojekter, kan valget af mønster virkelig gøre en forskel i resultatet. Vores udvalg af opskrifter tilbyder alt fra det tidløse muslingemønster, der giver et elegant, bølgende udtryk, til det moderne zigzag-mønster, som giver kant til dine kreationer. Hvis du elsker klassikere, kan du vælge striber, der sjældent går af mode. Er du til noget mere struktureret, så er firkantmønsteret måske noget for dig med sin enkle, men alligevel interessante form. Vores opskrifter byder på mange mønstre, der gør det muligt for dig at lave et hæklet tæppe, hvad enten du ønsker et enkelt og klassisk look eller et farverigt og mønstret design. Når du har hæklet dit nye tæppe, er der ingen grund til at stoppe der. Hos Mayflower tilbyder vi et væld af strikke- og hækleopskrifter, der kan tænde din kreativitet og udvide dine håndarbejdsevner.
Er du på udkig efter værktøj, som du kan udforske nye teknikker med? Gå her på opdagelse i vores udvalg af værktøjer, så du kan lave endnu flere opskrifter og gøre dine kreative projekter endnu nemmere og sjovere.
Køb for 399 DKK mere og få gratis fragt!
399 DKK Gratis fragt
Mayflower har siden 1951 leveret garn til strik og hækling. Vi holder af fibre og farver, strik og hækling, håndarbejde med omhu og free-style skabertrang. Vi har et bredt, farverigt sortiment med masser af lækre garnkvaliteter og går ikke på kompromis med kvaliteten.
Vores univers af gratis opskrifter vokser løbende med både tidløse designs og skøn retro. Her er plads og rum til at dyrke kreativiteten på fuldt blus.