↩️ 100 dages returret

🚚 Fri fragt ved køb over 399 Kr

🧶 Mere end 73 års ekspertise i garn

Børneponcho i strik

(2 produkter)

Det er hyggeligt at lave strikket og hæklet børnetøj, men desværre vokser børn hurtigt, og det betyder, at tøjet også hurtigt bliver for småt. Der ligger mange timers arbejde i håndlavet tøj, og hvis du også føler, at det er ærgerligt, når tøjet bliver for småt efter kort tid, så skal du måske overveje at lave en strikket børneponcho.

Se som

Poncho med eller uden lukkede sider

En traditionel poncho er mere eller mindre bare tæppe som kan tages på, fordi der er hul til hovedet. Vores opskrifter er dog noget mere klædelige, og vi har forsøgt at designe nogle forskellige versioner af denne klassiske beklædningsgenstand.

Når du kigger på vores opskrifter på ponchoer til børn, vil du først og fremmest opdage, at der forskel på, om ponchoerne er lukket i siderne, sådan at der også er huller til armene, eller om der bare er tale om en traditionel poncho med et hul til hovedet.

Den primære fordel ved at vælge en poncho med lukkede sider, er at ponchoen får en bedre pasform. Til gengæld vil barnet også hurtigere blive for stor til denne type af poncho, når man sammenligner med den traditionelle poncho. Hvis du overvejer at lave en poncho med lukkede sider, bør du dog ikke bekymre dig så meget om, at den bliver for lille. Den kan stadig bruges længere tid end eksempelvis en sweater, fordi den ikke har ærmer, der kan blive for korte.

Valg af garn til poncho

En poncho er mest oplagt at bruge i vinterhalvåret, hvor det kan være rart at have en stor og lækker poncho, som man nemt kan trække udenover sin bluse. Derfor anbefaler vi også primært uld eller uldblandinger til vores opskrifter, for uld er uovertruffen til at holde på varmen, men samtidig er det også et åndbart materiale, fordi det er organisk.

Én af Mayflowers mest populære garnkvalitet i ren uld er Mayflower Easy Care. Denne garnkvalitet er anvendt i flere af vores opskrifter på strikkede ponchoer, og den er særdeles velegnet til børn. Mayflower Easy Care er fremstillet i 100 % ren ny uld af høj kvalitet, så ulden kradser ikke – heller ikke selvom man har sart hud.