Vælg en god opskrift
Det første skridt er at finde en opskrift. Der er mange at vælge imellem, så det kan godt være svært -især når man er begynder.
Af begyndervenlige opskrifter indenfor hækling kan nævnes:
- Karklude
- Forskellige accessoires som punge og tasker
- Halstørklæder
- Tøjdyr og dukker
Du skal selvfølgelig vælge at hækle noget, som du godt kan lide, og som du kan bruge. Jo sjovere det er, jo mere motiverende er processen også. Især hvis du er begynder inden for hækling, hvor det er endnu mere vigtigt at hækle noget, der føles som en leg.
Vil du gerne have et let projekt, der er hurtigt færdigt, kan en opskrift hæklet på store hæklenåle være en god ide. Du kan fx gå efter opskrifter, hvor du skal bruge nål 8 mm eller tykkere.
Vælg det rette garn
Garnvalget er en vigtig del af hækling. Den type garn, som du vil bruge, afhænger selvfølgelig helt af, hvad du vil hækle. Hos Mayflower har vi mange forskellige typer af garn, som du kan vælge imellem, og alle garner er i god kvalitet, hvilket vil give dig et godt resultat.
Et godt bud på en garntype til begyndere kan være bomuld, da det er dejlig blødt og nemt at hækle i. Hvis du går på udkig i vores sortiment af hækleopskrifter, vil du finde en masse bud på, hvad du kan gå i gang med at hækle.
Uld er også en dejlig garntype, som giver dig en masse muligheder for at hækle varme accessoires og lune trøjer.
Husk hæklefastheden
Når du er nybegynder inden for hækling, kan det godt være, at hæklefasthed er et fremmedord for dig. Men det betyder simpelthen blot, at du skal være opmærksom på at ramme den hæklefasthed, som opskriften angiver. Det betyder eventuelt, at du skal prøve dig frem og se, hvilken hæklenål du skal bruge for at få den hæklefasthed, som opskriften foreskriver.
Det er derfor altid en god ide at lave en hækleprøve, inden du går i gang med at hækle selve projektet. Så ender du med det bedste resultat.
Hav det rette udstyr
Hækling kræver godt udstyr, og du kan komme langt, hvis du har en hæklenål og noget godt garn. Men det kan være nyttigt at have hæklenåle i forskellige størrelser, så du har den nål på lager, som din opskrift foreslår at bruge. Derudover er det altid godt at have et målebånd, en saks, en nål at hæfte med og nogle maskemarkører.