🚚 Fri fragt ved køb for mere end 399,-

🧶 Mere end 72 års ekspertise i garn

Påsketilbud - Spar op til 80% og gør et kup!

Strikkepindesæt

(58 produkter)

Strik er en kreativ hobby, som rigtig mange finder glæde ved. Både fordi folk godt kan lide at være selvforsynende og selv lave deres egne trøjer, strømper eller huer, ligesom de også godt kan lide at glæde andre som fx familie og venner med deres færdige strik eller hækling. For mange er strik også en rolig og afstressende hobby, hvor nørkleriet med garn får dem til at slappe af ovenpå en travl dag.

Når du først kommer i gang med at strikke, kan det hurtigt gribe om sig, og du kan opleve at få brug for flere strikkepinde.

Når du har strikket dit første projekt og taget det i brug eller givet det videre til en glad modtager, får du nemlig hurtigt blod på tanden og finder nye projekter, som du også gerne vil give dig i kast med. Og du kan derfor hurtigt få brug for strikkepinde i andre størrelser samt diverse tilbehør, som passer til andre projekter.

Se som

Komplette strikkepindesæt

Til dit første projekt har du sikkert anskaffet dig præcis dén strikkepind, som passer til det givne projekt, men alt efter projektet og garnet skal du bruge forskellige pindstørrelser til dine kommende projekter. Hvis du ikke har været heldig at overtage strikkepinde fra fx et kreativt familiemedlem, kan et komplet sæt med strikkepinde være en stor hjælp – uanset om du er uøvet eller erfaren.

For både nybegynderen og den erfarne strikker er det en stor fordel at have en god base med diverse tilbehør, da du ellers kan være låst i forhold til, hvilke projekter du kan starte på, da du måske mangler præcis den strikkepind, som det givne projekt kræver. Med et komplet sæt er du med andre ord rigtig godt rustet til mange forskellige projekter.

Prisvenligt alternativ til indkøb af mange pinde

En anden fordel er prisen. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt at skulle indkøbe strikkepinde i flere forskellige størrelser, ligesom rundpinde tilmed fås i flere forskellige længder.

Med et komplet sæt har du fra starten af flere størrelser i ét samlet sæt.

Praktisk opbevaring, som du kan tage med i tasken

En tredje fordel ved et samlet sæt er, at du har det hele ét sted. Ved fx rundpinde til strik fås hver pindstørrelse i forskellige længder, og du kan derfor hurtigt få et meget stort og uoverskueligt lager af strikkepinde i forskellige størrelser og længder, som fylder i kreaskabet, og som er svært at overskue. Med et samlet sæt af udskiftelige strikkepinde har du wirer i fx tre forskellige længder, som du kan sætte sammen med pinde i netop den tykkelse, som det enkelte projekt kræver.  

Et sæt kommer typisk i et omslag eller en taske, som fungerer som praktisk opbevaring af dine strikkepinde. Omslaget holder på fx strikkepindene og giver et godt overblik over, hvilke størrelser du har at vælge imellem. Sættene indeholder også ofte øvrigt tilbehør som fx wirer i strikkepindene, maskemarkører el.lign., hvor mindre rum i tasken eller omslaget passer på dette tilbehør.

Alt, du behøver, er med andre ord samlet ét sted, og du kan nemt tage sættet med i fx din strikke- eller rejsetaske, hvis du skal på ferie, til møde, ud at køre el.lign. Du har dermed alt det med, som du kunne få brug for i løbet af dit strikkearbejde.

Sættets indhold

Det kan være meget forskelligt, hvilke størrelser du får i de enkelte sæt, og hvor mange pinde sættet indeholder. Det kan fx være 6-7 sæt af udskiftelige pinde i str. fra 2,5-8 mm, ligesom der kan være sæt, som går lige fra 2,5 mm og op til 12 mm. Der kan også være strikkepindesæt, som kun er med tynde pinde, og andre, som kun er med de helt tykke pinde.

Der findes også strikkepindesæt med helt korte pinde, som er meget gode at bruge til strikkeprojekter med en kort omkreds som fx ærme, strømper eller babystrik.  

Sæt i forskellige serier og kvaliteter

Strikkepindeproducenter som KnitPro producerer pinde i flere forskellige materialer, og der findes derfor også strikkepindesæt inden for stort set hver af de enkelte serier. Du finder derfor sæt, som passer til enhver smag og behov.

Hvis du har kastet din kærlighed på en bestemt pindtype, fordi du arbejder bedst med strikkepindene fra netop denne serie, er det oplagt at vælge et samlet strikkepindesæt fra den pågældende serie.

Strikkepindesæt - sådan skifter du wire og pind

Det er helt enkelt, når du skal skifte til enten en anden pind eller wire. Den ønskede pind skrues nemlig blot på i hver ende af den wirelængde, som du skal bruge. Efterfølgende er det meget vigtigt, at du sikrer dig, at wiren og pinden sidder rigtig godt sammen, og du strammer derfor efter med en strammenøgle, som følger med dit sæt. Hold om wiren med den ende hånd og om strammenøglen med den anden hånd, mens strammenøglen indsættes i kabelhullet og drej strammenøglen godt rundt, så pinden og wiren sidder stramt sammen.

Når du senere skal skifte pind eller wire igen, bruger du igen strammenøglen til at løsne med.

Dette tilbehør medfølger til dit strikkepindesæt

  • Strammenøgle, som bruges, når du skal sætte pind og wire sammen, ligesom du også bruger den til at løsne med.
  • Endestoppere, som kan sættes i hver ende af wiren. Du kan dermed lade arbejdet hvile på wiren, uden at maskerne falder af wiren, hvis du sætter en endestopper i hver ende af wiren. Du kan også lave en lang jumperpind ved at montere en endestopper i blot den ene ende af rundpinden.
  • Til nogle sæt medfølger også fx kabel- eller wireovergange, hvor du kan sætte to wirer sammen og dermed få en endnu længere wire.
  • Med KnitPro er du klædt godt på

Hvis du vælger et strikkepindesæt fra KnitPro, kan du nemt supplere dit sæt med ekstra tilbehør. Alle dele og serier fra KnitPro passer nemlig sammen, og du kan således nemt supplere dit træpindesæt med fx tykkere pinde i metal, ligesom du også kan købe længere eller kortere wirer, som vil passe til dit sæt.

Sammenlign /8

Indlæser...