🚚 Fri fragt på bestillinger over 399 DKK

🧶 Mere end 72 års ekspertise i garn

Weekendtilbud: Spar 25% på Step by Step 1 - Udløber søndag kl 23:59

Mayflower TIME - spar op til 79%

Hækleopskrifter

(196 produkter)
Se som

Første skridt er at finde ud af, hvad du vil i gang med at hækle, og her kan vi heldigvis være behjælpelige med en masse inspiration fra vores gratis hækleopskrifter. Gå på opdagelse i vores univers af hæklede sager og find et projekt, der passer til dig. 

Hækleopskrifter til dig, der er nybegynder

Er du helt ny inden for hækling, så fortvivl ikke. Vi har et væld af hækleopskrifter, der er begyndervenlige, og hvor du stille og roligt kan komme i gang med at hækle. Gode bud på begyndervenlige hækleprojekter er:

  • Et scrunchie
  • En pung
  • Et halstørklæde
  • En karklud

Vores sortiment byder på masser af idéer uanset dit niveau. Og når du først er kommet i gang med at hækle, kan det godt være svært at stoppe igen. 

Design dit eget tøj

Vil du gerne forny din garderobe med smart, hjemmehæklet tøj? Så er der masser af inspiration at hente her hos os. Vi har opskrifter til både store og små, så dit opskriftsvalg afhænger meget af, hvem du vil hækle noget til. 

Tøj til børn eller babyer er oplagt at hækle, da det er hurtige projekter, og modtageren af tøjet bliver helt sikkert glad for det. Du kan lave fine kjoler og dejlige trøjer og give tøjet et personligt præg. 

Hækl en taske, net eller pung

Mangler du et godt indkøbsnet eller en pung til dine ejendele, har vi også gratis hækleopskrifter til dette. Gør dine indkøbsture sjove og farverige ved at skabe dit helt eget indkøbsnet i dine yndlingsfarver. Er det en flot taske eller pung, som du står og mangler, er mulighederne også mange her, og du kan skabe noget helt specielt, som kun du ejer. Tag et kig i vores gratis hækleopskrifter og find det, som du står og mangler.  

Design smukt tilbehør til hjemmet 

Det er ikke kun tøj og tilbehør, som du kan hækle. Pynt og andet praktisk til hjemmet er også noget, der egner sig godt som hækleprojekter. Vi har hækleopskrifter på alt fra kurve og pynteblomster til dukker og bamser. 

Hæklet tilbehør til hjemmet er også den perfekte gaveidé. En personlig gave, som er helt unik, fordi den er hjemmelavet. Dét er noget, som enhver vil sætte pris på at modtage. 

Find det rigtige udstyr 

Når du skal i gang med at hækle, har du brug for noget ordentligt udstyr. Især hvis du er nybegynder, kan det være svært at få et overblik over de ting, som du skal have for at komme i gang. Men med et sæt hæklenåle og noget godt garn kan du heldigvis komme meget langt. Maskemarkører er også altid gode at have samt en saks og et målebånd. 

Hvis du hækler en taske, kan det være, at du enten har brug for en lynlås eller nogle knapper. Er dit projekt en hæklet bamse, får du brug for nogle sikkerhedsøjne og noget fyld at fylde bamsen med.  

Når du har valgt din gratis hækleopskrift, kan du altid se, hvilket udstyr du får brug for. 

Brug garn i god kvalitet 

Hækling bliver sjovere, hvis du gør det med garn af god kvalitet. Heldigvis har vi hos Mayflower kvalitetsgarn i en masse forskellige varianter, som du kan vælge imellem. 

Er du nybegynder, kan et godt garnvalg være bomuld, da det er nemt at hækle i. I den opskrift, som du vælger, vil der naturligvis stå, hvilken type garn du skal bruge. Men kan du bedst lide bomuld, kan du altid gå efter opskrifter, hvor du skal bruge dette. 

Husk hæklefastheden

Når du hækler, er det vigtigt, at du overholder hæklefastheden, så du får et flot resultat. Husk også altid at lave en hækleprøve, så du kan tjekke om hæklefastheden passer, eller om du skal bruge en anden hæklenål end den, der er angivet i opskriften. Derfor er det også altid godt at have forskellige hæklenåle liggende, så du altid har den, som du skal bruge.

Sammenlign /8

Indlæser...