Dansk
Nyhedsbrev

Social ansvarlighed

Mayflower er en virksomhed som er i kontakt med kunder, leverandører og samarbejdspartnere i store dele af verdenen. Vi mener derfor, at vi som virksomhed har en forpligtigelse over for samfundet og den globale verden. Derfor har vi også en klar forventning om, at vores samarbejdspartnere og leverandører udviser social ansvarlighed i forhold til deres ansatte og i forhold til miljøet. 

Social ansvarlighed er en kompleks størrelse – især når man kigger på det globale marked. Vi stræber hele tiden efter at blive endnu bedre, for vi ved, at dele af vores forsyningskæde stadig kan forbedres. Vores håb er, at vi igennem samarbejde kan påvirke leverandører til større social ansvarlighed. 

Mayflower har et overordnet ønske om at skabe et positivt aftryk. Det afspejles også i vores løbende støtte hen over årene til forskellige arrangementer og velgørende formål.  

Dyrevelfærd

Mayflower ønsker at sikre en bæredygtig produktion, hvor dyrevelfærden ikke bliver overset. Derfor vil vi gerne give dig et indblik i vores forsyningskæde, så du ved, hvor vores uldgarn stammer fra. 

Mulesing er i vores øjne én af de centrale dyreetiske problematikker. Det har fået os til at gennemgå vores forsyningskæde for at udfase alle australske producenter, som bruger denne praksis. I stedet anvender vi uld fra Sydamerika, hvor mulesing ikke bruges. Ulden importeres til Europa, og herefter spindes garnet i Italien, før det ender hos vores forhandlere. 

Vi vil gerne gøre det nemt for vores kunder at vælge garn med bedre dyrevelfærd, og derfor har vi skabt et mulesing-free stempel. Stemplet findes kun på garnkvaliteter, hvor vi kan garantere, at der hverken helt eller delvist er anvendt mulesing-uld. 

Hvis du også synes, at det er på tide, at verdens uldproducenter dropper mulesing, så hjælp os med at gå en mere dyrevenlig fremtid i møde ved at vælge garn, som bærer vores mulesing-free stempel.

GOTS certificering. 

Mayflower tager ansvar for miljø, sundhed og de kommende generationer. Derfor har Mayflower siden 2017 forhandlet GOTS-certificeret garn, som overholder alle de internationale krav for økologi. Når du køber garn med GOTS-certificering, får du samtidig en garanti for, at garnet er fremstillet på bæredygtig vis og af økologiske materialer. 

Krav til garn med GOTS-certificering
Mayflowers garn med GOTS-certificering skal overholde en række internationale krav for at opnå certificeringen. Disse krav gælder ikke kunne produktionen af selve garnet. Hele forsyningskæden skal overholde disse krav. 
Når du køber garn fra Mayflower med GOTS-certificering, kan du være sikker på, at garnet overholder de følgende krav:

  • Alle materialer er certificeret økologiske, og processen er dokumenteret, så der er garanti for kemikaliefrie materialer.
  • Alle farve- og behandlingsprocesser er gennemført på miljøvenlig og bæredygtig måde.
  • Der er taget ansvar for mennesker og arbejdsbetingelser i forbindelse med produktionen.

Støt Mayflowers garn med GOTS-certificering
Hos Mayflower ønsker vi at gå en bæredygtig fremtid i møde. Derfor er det vores mål, at flere af vores garnkvaliteter skal opnå en GOTS-certificering. 
Hvis du også vil have en grønnere fremtid, kan du hjælpe os ved vælge garn med GOTS-certificering, når det er muligt.

 

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.