Dansk
Nyhedsbrev

Mayflower - går verden rundt med Marcus og Mathias

Mennesket har alle dage søgt ud i verden for at finde inspiration, nye impulser - og ikke mindst, sig selv.

Vi har grebet en unik chance for at komme med i rygsækken, når 2 unge fyre begiver sig ud på en gåtur - af en anden verden. Først ned gennem Europa, derefter et hop til det afrikanske kontinent, der ligeledes indtages til fods. De fleste steder de kommer frem, skal der arbejdes for kost og logi, og ellers skal der opleves, læres og skabes nye relationer.

Marcus og Mathias kalder projektet, Verden Rundt På Tungen, og én af deres grundtanker ved turen, er at undersøge om den måde hvorpå vi lever i vores del af verden, er den rigtige?

Den nysgerrighed kan vi sagtens genkende. Mayflowers navn og logo er jo inspireret af det gode skib Mayflower, der i 1620 bragte de første pilgrimme til Massachusetts - i det der skulle blive til De Forenede Stater.

Vores nysgerrighed, samt sympati for projektet, gør at vi uden tøven sagde ja til at være med-sponsorer. Udover en økonomisk håndsrækning, hjælper vi også til med et par solide uldtrøjer, til når kulden banker på.

Macus og Mathias sender løbende digitale postkort hjem, som du helt ekstraordinært kan læse her. 

Dagbog: Verden rundt på tungen

Vores drøm er nu blevet en realitet - Dag 1 


 

Dag 1: Vores drøm er nu blevet en realitet

Vores drøm er nu blevet en realitet. Vi vandrede ud af Aalborg med en overvældende fornemmelse. Der dukkede så mange fantastiske mennesker op for at sige farvel hvilket overvældede os rigtig meget. 


 Vi har så tit snakket om hvordan vi ville have det, sekundet vi skulle vandre ud af vores hjemby veldvidene der ville gå rigtig lang tid før vi vender tilbage. Det faktum gjorde det svært at sige farvel og på gensyn til de nærmeste, men som gode gamle Peter Plys siger “Hvor heldig er jeg, at jeg har noget, der gør det så svært at sige farvel.” 

Efter afskeden gik vi ud af slotsparken med  hinanden og vores nye hjem skubbende foran os, med den største kriller i maven på vej mod et nyt afsnit i vores liv, et spændende eventyr der lige er startet.

Vi har virkelig mærket energien af den smukke afsked, som langsomt og perfekt udviklede sig til smukke, iddyliske omgivelser. Vi fulgte Hærvejen ned i cirka 30 kilometer, og har fundet et dejligt sted i Rebild at slå lejr. Vores ben er ømme, vores hjerter fulde af taknemmelighed, vores sind fyldt af nysgerrighed.

 

Synes du fyrenes trøjer virker bekendte? Så har du helt ret. Opskriften på den brune trøje finder du her, og opskriften på den blå finder du her

 

 

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.