Mayflower Super Kid Silk består af mohair og silke af absolut højeste kvalitet. Tilsammen giver mohair og silke en lækker garnkvalitet, som giver en helt fantastisk strikkeoplevelse. Super Kid Silk er kort sagt en yderst eksklusiv garnkvalitet, som skal prøves for at kunne blive værdsat ordentligt.
Super Kid Silk kan sagtens anvendes alene, hvis du gerne vil have et ekstra luftigt og let strikkeresultat. Alternativt kan den også kombineres med én af Mayflowers mange andre lækre garnkvaliteter, hvis du vil have strik med en smule ekstra struktur, som stadig har det fluffy look fra Super Kid Silk.
Mayflower har et fint udvalg af forskellige opskrifter med Super Kid Silk, hvor garnkvaliteten enten anvendes alene eller sammen med en anden garnkvalitet. Hvis du vælger at kombinere Super Kid Silk med en anden garnkvalitet, får du ekstra mange muligheder i forhold til farver. Du kan for eksempel vælge at skabe et meleret udtryk ved at kombinere to forskellige nuancer.
Super Kid Silk fås i rigtig mange forskellige farver, der strækker sig fra mørke naturfarver til de smukkeste pastelfarver. Det giver dig rigtig mange valgmuligheder til dit næste strikkeprojekt, og du kan med garanti også finde en farve, som du vil elske. Se alle de smukke farver herunder og finde din favorit.
Teknisk data
Mayflower Super Kid Silk består af 76% kid mohair og 24% silke. Garnkvaliteten har en løbelængde på 195 meter pr. 25 gram og strikkes på pind 4½-5. Den har desuden en strikkefasthed på 22 masker x 27 rækker. Du finder garnets vaskeanvisninger længere nede på siden.