Mohairuld stammer fra angorageder og er én af de absolut mest eftertragtede og eksklusive fibre. Mohairulden er især kendetegnet ved sin helt unikke skær, der også kan give et smukt og karakteristisk fluffy look.
Angorageden stemmer oprindeligt fra Tyrkiet. Det store land har et varierende klima, der både byder på varme somre og kolde vintre. Mohairulden er derfor perfekt til alle typer af klima, da ulden har god åndbarhed og er behagelig i varmt vejr. Åndbarheden betyder for eksempel, at fugten nemt fordamper fra kroppen, hvis du sveder.
Omvendt hjælper mohairuld også med at lune i de kolde perioder af året. Mohair er bedre til at varme end eksempelvis uldfibre. Det skyldes at mohairuldens fibre indeholder små luftlommer, hvilket både gør dem lettere og bedre isolerende. Mohairuld indeholder samtidig ikke lanolin ligesom fåreuld, og derfor er mohair også et mere allergivenligt valg.
Mohair er luksuriøs for sig selv, men den er også fantastisk velegnet til at blive spundet med andre fibre. De positive egenskaber ved de eksklusive fibre træder stadig tydeligt frem og giver mulighed for at skabe nogle helt fantastiske typer af blandingsgarn.