Bomuldgarn var Mayflowers oprindelige speciale, og hvis din bedstemor strikkede med bomuldsgarn i sin ungdom, så har hun med garanti haft garn fra Mayflower mellem hænderne. I dag har vi udvidet vores sortiment, men vores bomuldsgarn har stadig samme høje kvalitet.
Siden Mayflowers spæde begyndelse for 70 år siden har vi udvidet vores sortiment i bomuldsgarn betragteligt. Vi har fået større fokus på bæredygtighed og har fx fået bomuldsgarn med GOTS certificering. Dette internationale certifikat viser, at Mayflower tager et miljømæssigt ansvar, og at der samtidig også er taget socialt ansvar i form af gode arbejdsforhold igennem hele forsyningskæden.
Bomuldsgarn er en fantastisk garnkvalitet, som både er slidstærk og blød. Derudover er bomuld også et organisk materiale, hvilket giver en fremragende åndbarhed. Bomuldsgarn er især perfekt til sommertøj, da bomuld ikke varmer særlig meget. Til gengæld er det fremragende til at lede varme og sveddampe væk fra kroppen, så du også føler dig godt tilpas på meget varme dage.
Når der skal hækles, er bomuldsgarn ofte det foretrukne valg. Det er en meget fast garntype, som nemt kan holde formen, hvis du for eksempel vil hækle en bamse. Samtidig træder de enkelte masker tydeligt frem i bomuldsgarn, hvilket kan gøre hækleprojektet nemmere at overskue.