Mayflower Cotton 8/4 Organic repræsenterer bomuldsgarn, når det er bedst. Her har du det skønneste kvalitetsgarn, som naturligvis er lavet af økologisk GOTS-certificeret bomuld.
Økologien har været en vigtig del af hele produktionsprocessen. Bomulden er dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning. Selve produktionen af garnet er sket med så få kemikalier som muligt, og en lang række kemikalier er fuldstændig forbudt. Ethvert anvendt farvestof skal desuden overholde nogle strenge krav i forhold til toksicitet og være bionedbrydelige.
Mayflower Cotton 8/4 Organic er fantastisk til mange forskellige typer af projekter. Mange bruger bomuldsgarn til hæklede og strikkede karklude på grund af garntypens høje slidstyrke og gode sugeevne. Cotton 8/4 Organic besidder naturligvis også disse egenskaber, men den er samtidig så blød og behagelig, at den også er fremragende til tøj. Bomuld består af dejligt tempererende fibre, som transporterer overskydende varme væk fra kroppen, hvilket gør bomuldsgarn perfekt til sommertøj.
Bomuldsgarn er den mest anvendte garntype til hækling, og der er især mange, som hækler bamser og babyting. Til dette formål kan Cotton 8/4 Organic varmt anbefales, da du dermed undgår unødvendige kemikalier i de ting, som familiens yngste kommer til at bruge.
Teknisk data
Mayflower Cotton 8/4 Organic består af 100% økologisk bomuld. Garnkvaliteten har en løbelængde på 170 meter pr. 50 gram og strikkes på pind 3 eller hæklenål 2½ - 3. Den har desuden en strikkefasthed på 27 masker x 36 rækker. Du finder garnets vaskeanvisninger længere nede på siden.