Mayflower New Sky er en ufattelig lækker garnkvalitet, som bliver produceret i Italien med stor fokus på kvalitet og gode materialer. Derfor er kombinationen af alpaka, uld og polyamid også nøje afbalanceret for at få den optimale blanding.
Både alpaka, uld og polyamid bidrager til at gøre New Sky til en eksklusiv og bredt anvendelig garnkvalitet. Både alpaka og uld er vidunderlige og naturlige fibre, som både varmer og skaber god åndbarhed for huden. Disse egenskaber er årsagen til, at alpaka og uld er de dominerende fibre i New Sky, mens indholdet af polyamid gør garnet mere slidstærkt uden at påvirke garnets komfort.
Mayflower New Sky er vidunderligt let og luftigt, hvilket kommer til udtryk, når du strikker sweatere og lignende med garnet. Samtidig kan du også nyde godt af, at New Sky varmer vidunderligt meget. Uld er kendetegnet ved at være dejlig varmt, og alpakauld varmer endnu mere end uld fra får.
Mayflower New Sky har fået sit navn, fordi det er en ny og forbedret udgave af Mayflower Sky. Det betyder, at Mayflower allerede har en flot samling af opskrifter til Mayflower New Sky, som du naturligvis kan downloade gratis.
Teknisk data
Mayflower New Sky består af 42% alpaka, 42% uld og 16% polyamid. Garnkvaliteten har en løbelængde på 150 m pr. 50 gram og strikkes på pind 6. Den har desuden en strikkefasthed på 16 masker x 24 rækker. Du finder garnets vaskeanvisninger længere nede på siden.