Dansk
Nyhedsbrev

Efterårs- & Vinterkollektion 2020

Dagene begynder at blive kortere, og vinterhalvårets mørke melder snart sin ankomst. For nogle er det en trist overgang, men for strikkeentusiaster og hækleildsjæle betyder de dalende temperaturer, at der bliver mere tid til hygge i sofaen. Kort sagt – det er blevet højsæson for strik og hæklerier!

Her hos Mayflower skyder vi næste strikkesæson i gang med vores Efterårs- og Vinterkollektion 2020. Vi er klar med 21 nye opskrifter, som vil blive offentliggjort løbende her på siden. Alle opskrifterne er naturligvis gratis, og du kan frit downloade dem.

Efterårs- og Vinterkollektionen 2020 er først og fremmest en eventyrlysten strikkekollektion. Kollektionen har en vovet tilgang til strik med unikke og anderledes designs, som afbalanceres af smukke og stemningsfulde farver.

Kollektionens unikke egenskaber kommer i høj grad til udtryk igennem detaljer. Det vil sige, at traditionelle designs har fået anderledes twists for at skabe nye looks – og måske endda nye trends. Denne tilgang er kombineret med nogle af de smukkeste strikketeknikker som for eksempel hulmønster, snoningsmønster og patentstrik.  

Disse designs hæves til nye niveauer af de lækre garner, som vi har udvalgt til kollektionen. Der er især fokus på varmende kvalitetsgarn med masser af vinterkomfort, som passer perfekt til årets kølige måneder. 

Vi udforsker hele strikkespektret i denne sæson, så husk at holde øje med de nye opskrifter. God fornøjelse!
 

filtreringssider

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.