Dansk
Nyhedsbrev

Gratis strikkeopskrifter på varme damesweatere

Strikkede sweatere er en klassiker, som man aldrig bliver træt af. På kolde dag er der intet bedre end en varm uldsweater, og du har unikke muligheder for at tilpasse sweateren til din egen smag, når du vælger at strikke den selv. Hvis du ikke kan strikke, er du naturligvis stadig velkommen til at downloade én af vores opskrifter, så du kan tage den med til en erfaren strikker. Vores opskrifter er ikke svære at følge, og det er nemt at vælge en favoritsweater ud fra billederne til opskrifterne.

 

Gratis opskrifter på strikkede sweatere

Her hos Mayflower er alle vores opskrifter gratis, og derudover forsøger vi også at skabe nye og spændende designs til vores sweatere, så der er så stor variation som muligt. Det er vigtigt for os, at der er noget til enhver smag, og derfor udgiver vi også løbende nye opskrifter.

Når du kigger på vores opskrifter, skal du primært forsøge at finde en strikket sweater med det rigtige design. Med andre ord skal du huske på, at farven blot er vores forslag til sweaterens udseende, men du kan sagtens gøre den mere personlig ved at vælge dine egne farve.

Alle vores strikkede damesweatere er lavet i forskelligt garn fra Mayflower. Du kan læse mere om garnkvaliteten, når du klikker ind på opskriften, og herefter er det nemt at undersøge garnkvalitetens farvemuligheder i vores udvalg af forskelligt garn.

 

Lækre strikkede vintersweatere

Sweatere er perfekte til vinteren, og du får især en lækker og varm sweater, hvis du vælger at bruge uldgarn. Uld varmer nemlig dejligt meget, og derudover er det også både blødt og åndbart. Det betyder, at din hud ikke bliver generet af garnet, og du kommer heller ikke så nemt til at svede, for kroppen har mulighed for at slippe af med den overskydende varme.

Hvis du drømmer om at lave noget til sommeren, kan vi varmt anbefale, at du i stedet kigger på en opskrift, som enten strikkes med bomuldsgarn eller en bomuldsblanding. Bomuld er nemlig ikke nær så varmt, men det har stadig den samme gode åndbarhed, fordi det også er et organisk materiale.

 

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.