Dansk
Nyhedsbrev

Gratis opskrifter på et strikket eller hæklet sjal

Et håndlavet sjal kan være den perfekte gave, for du har gode muligheder for at lave et sjal, som både er smukt og personligt. Det tager lang tid at lave hæklede og strikkede sjaler, så du kan nå at lægge masser af kærlighed i projektet.

Et hæklet eller strikket sjal er måske én af de smukkeste ting, som man kan lave i garn. Mange sjaler er lavet med smukke mønstre, og der eksperimenteres ofte med forskellige teknikker, så sjalet kan blive let og luftigt. På denne side kan du finde alle vores opskrifter på hæklede og strikkede sjaler, som er fremstillet i det smukkeste Mayflower garn. Opskrifterne er nemme at gå til, og du behøver ikke at være hækle eller strikkeekspert for at kunne lave et sjal.

 

Hæklet eller strikket sjal med farveskift

Det er særdeles oplagt at eksperimentere med forskellige teknikker, når man laver et hæklet eller strikket sjal. Disse teknikker kan dog også hurtigt vise sig at være for stor en udfordring, hvis man ikke har nok erfaring, men det betyder ikke, at begyndere skal opgive drømmen om at lave et spændende og smukt sjal.

Garn med farveskift bliver ofte brugt til sjaler, for denne type af garn giver sjalet et ekstra pift – uanset om du laver sjalet med et avanceret mønster eller ej. Garn med farveskift kan være det helt rigtige valg for dig, hvis du for eksempel er begynder og gerne vil lave et nemt hæklet sjal, som stadig gerne må være flot og personligt. Du kan selv vælge farverne til sjalet og så sørger garnet for resten.

 

Strikket eller hæklet sjal, hvis du er begynder

Du kan sagtens finde en opskrift på et nemt hæklet sjal, hvis du vælger én af vores mere enkle opskrifter. Disse opskrifter har også typisk en meget udførlig vejledning, hvor der blandt andet også er billeder, som kan hjælpe dig på rette vej.

Du må dog ikke fortvivle, hvis et strikket eller hæklet sjal skulle vise sig at være for stor en udfordring. Husk på, at alt begyndelse kan være svær. Du kan i stedet overveje at lave ét af vores strikkede eller hæklede halstørklæder, som er markant nemmere at gå til for begyndere.

 


 

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.