Dansk
Nyhedsbrev

LucyToppen - M25 v 1.0

Der kan ske spændende ting, når Molly finder strikkepindene frem. Hendes seneste design er den skønne LucyToppen, som er en moderne top med bindestropper. Toppen er glatstrikket, men kanter er bindebånd er strikket i perlestrik, hvilket giver et helt specielt farvespil.

Toppen er strikket i to tråde Mayflower Cotton Merino, hvilket giver helt fantastiske muligheder i forhold til farvevalg. Molly er gået efter at give sine versioner af toppen et kraftigt meleret look ved at strikke i to tråde med stor farveforskel.

LucyToppen passer perfekt ind i Mollys garderobe, som byder på både luksus og komfort – ofte i kombination med hinanden. LucyToppen har en helt vindunderlig komfort og giver ekstra varme på kølige dage – og så gør den det super nemt at style en almindelig langærmet bluse, som findes i enhver basisgarderobe.

Hvis du ønsker en mere afdæmpet version af LucyToppen, kan du også sagtens strikke den i to tråde Cotton Merino, hvor farverne ligger tættere på hinanden. Det vil give en mere afdæmpet meleret effekt. Alternativt kan den naturligvis også strikkes i to tråde i samme farve, hvis du slet ikke ønsker en meleret effekt.

Produkter anvendt i opskriften :

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.