Snoningsteknik er én af de flotteste og mest unikke strikketeknikker – og som en ekstra bonus er det også ufatteligt sjovt at strikke snoninger. Teknikken kan måske virke overvældende, hvis du ikke har prøvet at strikke snoninger før, men det er faktisk ikke svært at lære, hvis du går i gang med et overskueligt projekt.
Mayflowers snoningshue er lige netop et overskueligt projekt med snoninger, hvilket gør den perfekt til begynderen, som gerne vil prøve teknikken for første gang. Her strikkes der enkle snoninger henover seks masker, så du prøver både at strikke med hjælpepind foran og bag ved arbejdet.
Huen er strikket i Mayflower Molly Fine, som er en garnkvalitet i 100 % letspundet ud med en løbelængde på 135 meter pr. 100 gram. Det gør garnkvaliteten forholdsvis kraftig, så du får en tyk og dejlig varm hue, som også bruges på årets koldeste dage.
Molly Fine er det perfekte garn til dette strikkeprojekt. Den letspunde uld giver en ekstra luftig garnkvalitet, som ikke bliver tung på trods af garnets tykkelse. Samtidig er garnet også fremragende at strikke med, for maskerne lægger sig pænt og du får nemt de flotteste snoninger. God fornøjelse med opskriften.