Dansk
Nyhedsbrev

 

 

KARO DALL by MAYFLOWER   -   MARIA MØLLER by MAYFLOWER 

 

Mayflower er gået sammen med influenterne Maria Møller og Karoline Dall (KaroDall). De er begge kendt fra Instagram, hvor de inspirerer deres følgere med henholdsvis kreative idéer og modetips.

Målet var, at de sammen kunne skabe flotte strikkedesigns, som både ville tiltale helt grønne strikkere og de mere garvede garnentusiaster. 

 

Maria og KaroDall har hver lavet to opskrifter, og derudover har de også lavet to opskrifter sammen. På denne side finder du deres to fællesdesigns. 

Det kan være en stor udfordring, når to personer med meget forskellige stil skal skabe mode sammen. Men når det lykkedes, er resultatet fantastisk, for Maria og KaroDall har forenet det bedste fra to verdner. 
 

 

KaroDall og Maria har vidt forskellig stil, og det har gjort samarbejdet til en spændende proces, hvor de begge har givet og fået inspiration til nye måder at designe strik.

KarolDalls stil er kendetegnet ved at være vild med masser af pangfarver. For hende må mode gerne have et sjovt twist, og det er bare en bonus, hvis man kan tænke ud af boksen med hensyn til styling.
 

 

Marias stil er mere klassisk. Hun kan godt lide pastelfarver og tøj med et feminint udtryk. Moden må gerne kigge bagud, for mange af de bedste guldkorn er allerede opfundet.

Disse to stile er blevet forenet i to fantastiske designs, som omfavner begge designeres stil. De har begge bidraget med deres speciale og resultatet taler for sig selv. 
 

BILLYBOSSVEST | MK by MAYFLOWER NO. MK01  

BillyBossVesten var KaroDalls og Marias første design. Maria ønskede sig en vest med knapper foran, mens KaroDall ikke følte, at hun ville få brugt en vest med knapper.

Deres kompromis blev en vest som kunne vendes. På den måde kan knapstolen vendes bagud, hvis man ønsker sig en vest uden knapper. Begge parter blev meget tilfredse med resultatet – og forhåbentligt vil vesten også gøre mange andre glade.
 

KVALITET
Mayflower Easy Care Classic

STØRRELSE
S - XXXL

FORBRUG
9 - 12 nøgler Easy Care Classic.

PINDESTØRRELSE
6 mm

STRIKKEFASTHED
14 m i glat på pind 6 = 10 cm

BillyBossVesten er strikket i Mayflower Easy Care Classic, som er et garn af 100% ren ny uld, som kan maskinvaskes og tørretumbles. 

PEPPOSHIRT | MK by MAYFLOWER NO. MK02 

PeppoShirten lå lige til højrebenet for KaroDall og Maria. De ønskede begge at designe en t-shirt, og sammen fik det lavet dette skønne design.

T-shirten har et enkelt look, som passer til både KaroDall og Maria. Ærmerne har ekstra vidde, hvilket giver et sjovt twist, mens striberne giver flere muligheder for at lege med farver, når man strikker t-shirten. KaroDall og Maria har forskellig stil med farver, men de er enige om, at strik ikke behøver at være farveløst.
 

KVALITET
Mayflower Cotton Merino

STØRRELSE
S - XXXL

FORBRUG
8 - 13 nøgler Cotton Merino

PINDESTØRRELSE
5,5 mm

STRIKKEFASTHED
16 m x 22 p i glatstrik på p 5,5  mm = 10 x 10 cm

PeppoShirten er strikket i to tråde Mayflower Cotton Merino, som er 50 % uld og 50 % bomuld. Denne kombination giver en t-shirt, som kan bruges året rundt. 

 

 

 

Bliv inspireret på Instagram
@mayflowerknitting

Modtag vores nyhedsbrev

Nu kan du få vores nyhedsbrev. Vi sender nye strikkeopskrifter, produkter og andet godt.