2130 v.1.0 Tuva cardigan

Tuva cardigan er en let og luftig cardigan, som er hurtig at strikke. Den strikkes nemlig i dobbelt perlestrik, som er en forholdsvis enkel teknik, som samtidig giver cardiganen et meget smukt strukturmønster.

Cardiganen strikkes nedefra og op i et enkelt A-snit med smukke detaljer, hvor bl.a. kanterne strikkes med dobbelt rib. Ærmerne strikkes for sig og sys på i ærmegabene.

Tuva cardigan har en behagelig pasform og strikkes i tweedgarnet Mayflower Birmingham med en følgetråd af Mayflower Super Kid Silk. Begge garner er vidunderligt bløde og har en let struktur, og cardiganen føles derfor virkelig skøn at have på. Den luner uden at blive for varm, og den kan bruges sammen med alt lige fra bukser til kjoler. Når den strikkes med 2 tråde, har du også mulighed for at kombinere forskellige farver og skabe et flot meleret farvespil. Under alle omstændigheder får du lækkert farvespil og en cardigan med karakter, når du strikker med Birmingham, da garnet har de fineste tweednister.