Den bløde Siggi vest har en virkelig lækker struktur, flere flotte designdetaljer og ikke mindst et skønt farvespil fra garnsammensætningen.
Vesten strikkes nedefra og op. Først med ribmønster og derefter i glatstrik med et smalt ribmønster i begge sider. Ved ærmegabene deles for- og bagstykke, som nu færdiggøres hver for sig med ribmønster over skuldrene. Skuldrene sys til sidst sammen, og der strikkes masker op i halsen til en ribstrikket krave.
Siggi vesten har en skøn fylde og struktur, da den strikkes med 1 tråd Amadora + 1 tråd Super Kid Silk. Vesten strikkes på pind 8 mm, og du ser derfor også hurtigt et resultat. De to garner er begge vidunderligt bløde, og vesten bliver derfor også enormt lækker at have på. Det håndfarvede Amadora har et flot farvespil, mens Super Kid Silk tilføjer et skønt fluff og blødhed til vesten.
Siggi vesten findes også i en luksuriøs version, hvor den strikkes i Venezia + Casablanca Lux. Find opskriften lige her.
OBS: Ved håndfarvet garn kan der være store farveforskelle mellem de enkelte lots, og der kan også være farveforskel på nøglerne, selvom du bruger garn fra den samme indfarvning. Sørg derfor for at have indkøbt garn nok til dit strikkeprojekt. For at undgå bratte overgange mellem nøglerne anbefaler vi, at du gør følgende for at få en mere glidende overgang mellem overgangen til et nyt nøgle: Når du nærmer dig enden på dit garnnøgle, starter du på det nye nøgle lidt før. Strik fx 1-2 omgange med det nye nøgle, dernæst med det gamle, skift igen til det nye nøgle og fortsæt på denne måde, indtil dit gamle nøgle er brugt op. Det fjerner ikke forskellen, men det udjævner overgangen mellem nøglerne lidt mere.