Vidunderlig let og luftig bluse med mønstrede 3/4 ærmer og en flot halskrave.
Rønbjerg blusen strikkes top-down, og du starter derfor med den brede halskrave. Blusens for- og bagstykke strikkes i glatstrik, mens ærmerne strikkes i et elegant bladmønster. Den store halskrave falder smukt ned og former halsudskæringen helt af sig selv.
Rønbjerg blusen er kort og har et bevægelsesrum på omkring 30 cm. Det er dog enkelt at øge længden på både krop og ærmer undervejs, da blusen strikkes oppefra og ned. Blusen har en super let og luftig struktur, da den strikkes i to tråde Mayflower Elba. Det fine garn er blødt og lækkert, og med to tråde får blusen ekstra fluff uden at blive tung.