Sød buksedragt, som er designet med vidde på de stribede bukseben for ekstra god bevægelighed. Dragten har en lang knapåbning, som går helt ned til skridtet, hvilket gør det endnu nemmere både at få den af og på. Buksedragten har brede stropper over skuldrene og knapper i front.
Buksedragten strikkes nedefra og op ved først at strikke det ene og derefter det andet bukseben. Arbejdet samles og strikkes videre op med skuldrene. Op til ærmegabene strikkes arbejdet i striber og glatstrik, hvorefter der skiftes til retstrik over mave og bryst.
Buksedragten strikkes i Mayflower London Merino Fine, som er et rigtig blødt og lækkert uldgarn spundet på ekstrafint merinould. Bukserne er derfor virkelig bløde, lune og behagelige at have på for barnet, og de brede bukseben sikrer god komfort. Både for den helt lille baby og tumlingen, som enten kravler eller går.