D130 v.1,0 Plaid i dominotern

Denne plaid er et sjovt og udfordrende strikkeprojekt, hvor du virkelig får lov til at arbejde med dominostrik.

Dominostrik er en unik strikketeknik, hvor arbejdet skabes af mindre kvadrater, som løbende strikkes på hinanden med start fra det ene hjørne. Derfor skal du aldrig døje med have hundredvis af masker på pinden på én gang, ligesom teknikken er helt monteringsfri.

Plaiden er strikket i to tråde Mayflower Birmingham, som er en blanding af alpaka og uld med smukke tweednister i viskose. Garnet giver plaiden et smukt farvespil, for tweednisterne giver et meleret udtryk til de dominostrikkede kvadrater.

Hvis du vælger at strikke denne plaid, kan du se frem til mange timers underholdning. Plaiden er et godt strikkeprojekt at have liggende, for det er nemt at gå til og fra projektet. Du glemmer aldrig, hvor du er kommet til i opskriften, for der strikkes altid kun ét kvadrat af gangen.