Mira trøjen er meget enkel og begyndervenlig og strikkes nedefra og op med skrå skuldre og et fint, stribet mønster. Ærmerne har smalle striber, mens striberne på kroppen er bredere og med større afstand. Striberne strikkes i perlestrik og står i flot modsætning til den glatstrikkede sweater. Den enkle Mira trøje er meget enkel men har fine detaljer, som gør den til noget for sig.
Ved ærmegabene strikkes for- og bagstykke færdige hver for sig. Ved skulderen lukkes for- og bagstykke af sammen, mens maskerne til halskraven hviler. I ærmegabene strikkes der masker op til ærmer, som strikkes med striber og afsluttes med drejet rib. Trøjen er derfor fuldstændig monteringsfri.
Mira trøjen strikkes i det fine og bløde Mayflower Alliance Fine. Trøjen bliver derfor helt utrolig blød og lækker, og du vil hurtigt elske at have den på. Garnet er let og luftigt og giver en vidunderlig trøje, hvor du helt selv kan sætte din egne farver sammen.
Trøjen kan også strikkes i en ulden version med tweedgarnet Mayflower Birmingham, hvor tweedgarnet giver trøjen et helt fantastisk farvespil. Find opskriften her.