D113 v.1,0 Malene Luffer

Lune, strikkede luffer med bred, ternet kant, som er lavet i vævestrik ved hjælp af tre forskellige farver. Lufferne strikkes på rundpind, og følger du opskriften og diagrammet, er det faktisk et meget overskueligt projekt, selv hvis du ikke har prøvet vævestrik før. Slutresultatet er et par lækre, bløde luffer, som du vil have glæde af hele vinteren igennem.

Selve luffen er strikket i Mayflower Easy Care Classic i retriller med én omgang ret og én omgang vrang. Den ternede kant er strikket i den tyndere kvalitet Mayflower Easy Care. Begge garner er 100% ren, blød uld i høj kvalitet. Uld er naturligt isolerende med god åndbarhed, og garnet er derfor helt ideelt til vinterbeklædning som disse luffer.

Da der findes tweed-versioner af både Mayflower Easy Care og Mayflower Easy Care Classic, kan du lave flere forskellige farvekombinationer.

I samme serie med vævestrik finder du også en hue, halsedisse, pandebånd og poncho.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Easy Care fv. 037, som desværre er udgået. Vi synes, at fv. 036 kunne være en fin erstatning. Vær blot opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde de(n) farve(r), som du holder mest af.