M37 v.1,0 LadySjælevarmeren

Ulden og blød sjælevarmer, som lukkes foran med et bindebånd. LadySjælevarmeren er designet af skuespiller Molly Egelind med inspiration fra Prinsesse Diana. Sløjfedetaljen foran giver et feminint touch, og sjælevarmeren kan bruges til mange forskellige anledninger og outfits.

Sjælevarmeren strikkes i glatstrik med i-cord kanter, som giver en flot afslutning, ligesom bindebåndet også strikkes som i-cord.

LadySjælevarmeren har en lækker fylde, da den strikkes med 2 tråde: 1 tråd 1 Mayflower Class Cashmere og 1 tråd Mayflower Super Kid Silk. Resultatet får derfor en virkelig skøn og ulden struktur, ligesom den varmer godt og er skøn at have på.