Dekorativ, hæklet pude med et virkelig flot, blomstret mønster på forsiden, som vil pynte i dit hjem. Bagsiden er hæklet i ribmønster.
Har du ikke prøvet at hækle blomstermønsteret før, skal du blot følge vejledningen i opskriften, som guider dig godt igennem teknikken, ligesom der er billeder af hele forløbet. Men hvis du kender til de gængse hækleteknikker, vil du også kunne gå i gang med denne smukke pude.
Puden hækles i Mayflower Venezia. Blandingen af bomuld og uld giver et virkelig blødt og behageligt garn. Venezia har tilmed en god volumen og skal hækles på nål 5 mm. Puden får derfor en lækker og blød struktur, som du vil elske at røre ved eller sidde med. Garnets farver er flotte og let melerede, hvilket giver puden et smukt farvespil.