2094 v.1,0 Inka sweater

Inka sweater er en særdeles smuk sweater med et kunstfærdigt mønster på bærestykket. Til mønsteret er der valgt farver, som minder om sweaterens grundfarve, hvilket giver et ekstra smukt farvespil på bærestykket uden store farvekontraster.

Sweateren er strikket i det håndfarvede Mayflower Amadora, som er den primære årsag til at sweateren får så smukt et mønster. Det håndfarvede garn har et meleret udtryk, som skaber et endnu flottere farvespil og giver Inka Sweater sit eventyrlige udseende.

Mayflower Amadora er spundet i ren ekstrafin merinould og udmærker sig også ved at være meget blød. For at øge komforten er sweateren desuden designet med vendemasker i nakken, så sweateren også sidder godt.

Opskriften til Inka sweater er naturligvis gratis og kan hentes herunder. Sweateren strikkes oppefra og ned, så du starter med at strikke mønsteret på bærestykket.

Hvis du kan lide denne sweater, bør du også tage et kig på vores Ronja sweater, som er strikket i samme stil.