H1703 v.1,0 Herresweater i rib

Denne smarte herresweater er strikket i et nemt mønster med dobbeltrib, hvilket giver en fantastisk pasform. Sweateren former sig naturligt efter kroppen og sikrer samtidig god komfort med masser af bevægelsesfrihed.

Sweateren kan enten strikkes i Mayflower Easy Care Classic som her eller Mayflower Baby Alpaca – og begge garnkvaliteter vil give et flot resultat. Vores Easy Care Classic består af 100 % ren uld, mens Baby Alpaca er 60 % alpaka og 40 % nylon. 

Begge garnkvaliteter er behagelige at have på, men derudover har de også hver deres fordel. Easy Care Classic kan maskinvaskes og tørres i tørretumbler, mens Baby Alpaca er ekstra blød og føles luksuriøs mod huden. Derudover er Baby Alpaca også et godt valg, hvis du er allergisk over for lanolinen i fåreuld, for alpakauld indeholder ikke lanolin.

Sweateren er strikket med flotte farveskift i horisontale striber i varierende tykkelse. Striberne giver et flot farvespil, og vi har forsøgt at give nogle eksempler på farvekombinationer, som måske kan inspirere. 

Denne opskrift er forholdsvis nem at gå til – også selvom du ikke har stor erfaring med strikkede bluser. Samtidig er der også begrænset montering, da den er strikket med raglanærmer.